Grundfos har udsendt en sikkerhedsadvarsel om UNILIFT AP 12 1-faset, AP 35 1-faset og AP 50 1-faset, som er produceret fra uge 1, 2017 til og med uge 2, 2018, og som anvendes i mobile applikationer. Dette omfatter f.eks. pumper, der anvendes til afvanding af havedamme. Pumper, der allerede er installeret i faste installationer, vurderes at være sikre.
Hvordan skelner jeg mellem mobil og fast installation?
FAST: pumpen står det samme sted altid (i en brønd, skakt el.lignende og flyttes ikke)
MOBIL: pumpen kobles til, når der er brug for en pumpe, og kan flyttes fra sted til sted.
De berørte produkter er:
◾ Grundfos UNILIFT AP 12, 1-FASET
◾ Grundfos UNILIFT AP 35, 1-FASET
◾ Grundfos UNILIFT AP 50, 1-FASET
(BEMÆRK: 1-fasede pumper med US-stik er ikke berørt.)
Under en række omstændigheder udgør disse produkter en risiko for elektrisk stød. Derfor er det yderst vigtigt, at berørte produkter bliver identificeret og udskiftet eller fejlrettet hurtigst muligt.
På grund af risikoen for at få elektrisk stød må identificering og udskiftning eller fejlretning af berørte produkter kun udføres af fagfolk.