Bestyrelsen har pr. 9. december 2022 nedsat et nomineringsudvalg, der har følgende forberedende opgaver:
- Beskrive de påkrævede kvalifikationer for en given post i bestyrelsen og direktionen, det skønnede tidsforbrug for de forskellige poster i bestyrelsen samt kompetencer, viden og erfaring, der er/bør være i de to ledelsesorganer.
- Årligt vurdere bestyrelsens og direktionens struktur, størrelse, sammensætning og resultater samt udarbejde anbefalinger til bestyrelsen om eventuelle ændringer.
- I samarbejde med formanden forestå den årlige bestyrelsesevaluering og vurdere de enkelte ledelsesmedlemmers kompetencer, viden, erfaring og succession samt rapportere til bestyrelsen herom.
- Forestå rekruttering af nye bestyrelses- og direktionsmedlemmer og indstille kandidater til bestyrelsens godkendelse.
- Sikre, at der er successionsplan for direktionen.
- Overvåge direktionens politik for ansættelse af ledende medarbejdere.
- Overvåge, at der udarbejdes en politik for mangfoldighed til godkendelse i bestyrelsen.
Bestyrelsen har pr. 9. december 2022 nedsat et vederlagsudvalg, der har følgende forberedende opgaver:
- Udarbejde udkast til vederlagspolitikken til bestyrelsens godkendelse forud for indstilling til generalforsamlingens godkendelse.
- Fremkomme med oplæg til bestyrelsen om vederlag til medlemmer af direktionen.
- Fremkomme med oplæg til bestyrelsen om vederlag til medlemmer af bestyrelsen med henblik på indstilling til generalforsamlingen.
- Sikre, at ledelsens vederlag følger selskabets vederlagspolitik og vurderingen af den enkeltes indsats.
- Bistå med at udarbejde den årlige vederlagsrapport til bestyrelsens godkendelse forud for indstilling til generalforsamlingens vejledende afstemning.
Medlemmer:
Ovennævnte udvalg består af to medlemmer, som også er medlemmer af selskabets bestyrelse.
Henning Dyremose, formand
Erik Holm, næstformand