Denne varmepumpe er i princippet et omvendt køleskab. En boks står udenfor og trækker varme ud af luften. Dette virker året rundt. Den varme luft blæses så ind i huset
Luft/Vand varmepumpen er en mindre effektiv udgave af jordvarmen. Denne varmepumpe er relevant at installere, hvis man ikke har mulighed for at installere jordvarme. Varme trækkes ud af luften og sendes via en varmeveksler over i husets eksisterende varmeinstallation og kan således bruges til radiatorer, gulvvarme og varmt vand.
Jordvarme er den mest økonomiske fordelagtig varmepumpe at installere, men også den med de højeste anlægsudgifter. Der skal graves rør ned i jorden, så varme trækkes ud deraf. Installationen i huset fungerer på samme måde som Luft/Vand ovenfor, ved at en varmeveksler overfører varmen til husets oprindelige varmeinstallation, og det kan så bruges til opvarmning og varmt vand. Installation af jordvarme kræver en tilladelse fra kommunen.
Der kan være mange penge at spare på varmeregningen ved at skifte til varmepumper. Især hvis man har oliefyr, kan besparelsen være stor, men også sammenlignet med gasfyr, kan der være en årlig besparelse.
For at få ordentlig udnyttelse , og stabil kørsel, bør huset være velisoleret. Især når det gælder jordvarme, har husets niveau af isolering stor betydning. Er huset ikke ordentligt isoleret, vil den potentielle besparelse blot forsvinde over el-regningen i stedet.